Kan Voksen Fællesspil blive bedre??

I slutningen af 2006 besluttede voksen fællesspils udvalget at lave en tilfredshedsundersøgelse af voksen fællesspils afdelingen, for at finde ud af om vi kan blive bedre, og i givet fald hvordan.

Rigtig mange voksen fællesspillere har gjort sig den ulejlighed at besvare skemaerne, der er en svar procent på godt 57%, og det vil vi gerne takke jer alle for.Vi koncentrerede os i undersøgelsen om følgende hovedoverskrifter:

  1. Den almindelige træningsaften
  2. Klubmesterskaberne
  3. Holdturnering
  4. Fællestræning på træningsaftener
  5. Ekstra fællestræning i weekenden
  6. Den interne holdturnering
  7. MBC generelt.
  8. Øvrige idéer, kommentarer, ris eller ros:

Vi spurgte hvor man havde lært klubben at kende, hvilket var for at få en idé om, hvor vi skal sætte ind for at få nye medlemmer.

Sidst men ikke mindst opfordrede vi til at man kom med idéer, kommentarer, ris eller ros til VFS-afdelingen. Og hvad er der så kommet ud af alle besvarelserne?

Den overordnede konklusion:

Tilfredshedsundersøgelsen viser at VFS-afdelingen generelt er velfungerende, men at der skal strammes op omkring banesætningen, så kampene, om muligt, bliver mere jævnbyrdige.
Derudover skal der sættes mere fokus på information fra VFS-udvalget omkring trænings arrangementer, såvel på almindelige trænings aftener, som i weekenden.

Selvfølgelig skal der altid tages hensyn til spillernes niveau, når der fordeles trænings tider, men vi oplever det i udvalget, som meget svært at ”flytte” folk derhen, hvor der er bedst plads, og hvor niveauet samtidig er passende.

Igen skal der lyde en tak herfra til alle jer, der har brugt tid og energi på at udfylde spørgeskemaet – vi vil helt sikkert tage alle de gode idéer og forslag med i vores forsatte arbejde omkring voksen fællesspillet.
Hvis du vil spille mere eller i øvrigt gøre en indsats for spillet og klubben, så meld dig til udvalget, vi har brug for nye folk, og det er faktisk ret hyggeligt at være med!

A. Den almindelige træningsaften:

Generelt er der stor tilfredshed med den almindelige træningsaften, 81% af besvarelserne ligger i tilfreds eller meget tilfreds, ingen har valgt meget utilfreds og kun 14% ligger i ok eller mindre tilfreds – de sidste 5% har valgt ikke at besvare spørgsmålet.
På spørgsmålet om hvor stor vægt der skal lægges på det sociale kontra konkurrence momentet, mente hovedparten (76%) at der skal være en nogenlunde ligelig fordeling af begge dele, kun hhv. 3% og 2% ønsker rent hhv. konkurrence og socialt spil.
Hvis man sammenskriver kommentarerne bliver det generelle billede, at de fleste mener, at det er vigtigt, at der sættes jævnbyrdige kampe, så der kan svedes lidt, dog skal der også rent socialt være plads til den styrkeforskel, der nu er, og alle bør behandle alle pænt. Der opfordres til at der bliver kigget nærmere på styrkefordelingen, når der nu er en sådan, så der, så vidt det er muligt, bliver en nogenlunde jævn styrkefordeling på de enkelte træningsmoduler.


Tilfredshed, alm. træningsaften.

 


Alm. Træning, Konkurrence/socialt

B. klubmesterskaberne:

Indplaceringsreglerne til klubmesterskaberne: Af de 69% der valgte at besvare dette spørgsmål var 59% tilfredse eller meget tilfredse, 8% synes at reglerne er ok og 2% finder indplaceringsreglerne mindre tilfredsstillende.
Spørgsmålet om antallet af rækker blev besvaret af 67% og her var alle tilfredse med antallet.
70% svarede på spørgsmålet om seedning af spillerne ved klubmesterskabet, og af de 70% var 38% for, 16% imod og 16% havde sat kryds i ”ved ikke”. Der er mange meget velovervejede kommentarer omkring seedning og klubmesterskabet generelt, og disse meninger vil selvfølgelig blive diskuteret både i VFS-udvalget og i bestyrelsen.


Klubmesterskaber, indplaceringsregler

Klubmesterskaber, antal rækker

Klubmesterskaber, seedning

C. holdturnering:

Ca. 50% af alle voksen fællesspillere spiller på hold i turneringen – af de 50% der ikke gør er der 17% der gerne vil spille, og det er dejligt, for der er altid brug for flere turneringsspillere – det sker nemlig ofte at en eller flere spillere må melde afbud til en holdkamp, enten p.g.a. skader eller af anden årsag. Nogle nævner, at de ikke deltager i holdturnering, fordi de kun kan træne én gang om ugen, og der vil vi lige nævne, at det ikke forventes, at voksen fællesspillere træner mere end én aften om ugen.


Holdturnering

D. fællestræning på træningsaftenerne:

Knap 55% af voksen fællesspillerne har på et eller andet tidspunkt deltaget i de træningsøvelser, der er blevet planlagt af én fra seniorafdelingen på en almindelig træningsaften og af dem har 83% været tilfredse eller meget tilfredse med træningen.
Hovedparten af alle synes, at det er et tilbud, der skal forsætte – desværre er der også alt for mange, der slet ikke kender til denne træningsform, og vi vil selvfølgelig sørge for at banesætterne gør bedre reklame for træningsaftenerne fremover, da rigtig mange fællesspillere åbenbart gerne vil deltage for at styrke deres spil.


Instruktion aften

E. Ekstra fællestræning i weekenden:

Kun 17% af fællesspillerne har deltaget i de weekend træningstilbud der har været, men også her er alle, der har deltaget, tilfredse med træningen og udbyttet deraf.
62% af alle ønsker at det forsat skal være et tilbud, og de fleste vil gerne have denne træning lagt søndag formiddag, men lørdag eftermiddag er også en mulighed.
Desværre viser kommentarerne igen her, at mange slet ikke kender til disse tilbud, og også her må vi VFSére stramme op om informationen.


Instruktion weekend

F. Intern holdturnering:

Den årlige interne holdturnering, foregår en søndag i marts og her dyster hvert enkelt turneringshold mod et andet af MBC´s turneringshold, det hele afsluttes med frokost og en øl.
Knap 50% af fællesspillerne har deltaget i denne turnering, og af dem synes hovedparten at konceptet er ok – dog er der mange der bemærker, at der skal lægges vægt på at alle hold kommer til at spise frokosten samtidig, mere for hyggens skyld.
Af de 50% der ikke har deltaget, er der 40% der gerne vil deltage.


Intern holdturnering

G. Måløv Badminton Club generelt:

Voksen fællesspillerne er generelt tilfredse med deres kendskab til MBC, over 80% har svaret at de er tilfredse eller meget tilfredse.
På spørgsmålet om hvorvidt samarbejdet mellem de 3 afdelinger i MBC skal udbygges, svarer 34% at de synes at det skal udbygges, 6% synes at samarbejdet er tilpas, mens resten enten er i tvivl eller har undladt at besvare spørgsmålet.
Også her er der et par rigtig gode forslag til hvordan vi evt. kan forbedre samarbejdet mellem afdelingerne, f.eks. foreslår én at vi laver en fælles blandet jule/påske turnering.


MBC generelt kendskab

Samarbejde mellem afdelingerne

H: øvrige idéer, kommentarer, ris eller ros:

Her er det dejligt at se, at rigtig mange besvarelser har en kommentar med her.
På plus siden mener mange fællesspillere, at konceptet med 4 spillerunder er rigtig godt, og mangen af de nyere spillere siger tak, fordi de er blevet taget godt imod – mange udtrykker, at det er en nem klub at føle sig hjemme i.
På minussiden mener mange, at der skal gøres mere ud af vurderingen af niveau og mange foreslår at fordelingen revurderes (sprede belastningen) på enkelte trænings tider. En del ønsker at trænings tiden bliver ændret, så starttidspunktet bliver kl. 20 i stedet for kl. 21 – men det er desværre uden for VFS-udvalgets indflydelse at lave dette om.
Sidst er der dejligt mange anerkendende ord om VFS-udvalgets arbejdsindsats med at få det hele til at fungere – Tusind tak for dem, det er super dejligt at indsatsen bliver værdsat.