Ny Sponsor

Arbejdernes Landsbank i Ballerup og Måløv Badminton Club (MBC) har indgået en sponsoraftale. Aftalen løber over 3 år, nemlig fra den 1/1-2008 til 31/7-2010. MBC tilbyder som en del af aftalen eksponering af Arbejdernes Landsbank i kraft af logo på spillertrøjer, bandereklamer ved holdkampe og lignende.

”Vi er meget glade for aftalen, som giver os den synlighed i Måløv-området, som vi har savnet”, udtaler filialdirektør Anette Meier. ”Vi er i forvejen sponsor for klubber i Skovlunde og Ballerup, men manglede en samarbejdspartner i Måløv. Med aftalen håber vi at gøre vores navn mere kendt også i denne del af kommunen.”

.”Arbejdernes Landsbank har for nylig skiftet logo og banken kører i øjeblikket en image-kampagne i TV, radio og aviser for at gøre banken endnu mere kendt” fortsætter Anette Meier.

”Også fra MBC’s side er vi glade for aftalen”, siger Karsten Friis, formand for MBC. ”Ved første kontakt mærkede vi med det samme en god kemi mellem banken og os, og vi har som en naturlig konsekvens af aftalen valgt at lade Arbejdernes Landsbank bestyre vores likvide midler fremover”.

”De ekstra midler vi hermed får til rådighed giver os mulighed for at starte og gennemføre nye tiltag. Her tænker jeg især på aktiviteter i forlængelse af de tiltag vi i år har startet med henblik på at fastholde de unge, som vokser ud af ungdomsafdelingen og som gerne skulle fortsætte deres sportslige karriere i seniorafdelingen”, udtaler Karsten Friis.

Aftalen skrives under af Anette Meier og Karsten Friis

 

Ud over Arbejdernes Landsbank har MBC sponsoraftale med Sportigan i Centrumgaden Ballerup, og med FZ Forza A/S

Sidste nyt august 2010:

Aftelen forlænget frem til 31/7-2012 !!!